Conjugaison du verbe
לָהֹם lahom
troubler, étonner, assommer
Pa’al · פָּעַל Racine המם
Présent הוֹוֶה
m. sing. הוֹמֵם homem
f. sing. הוֹמֶמֶת homemet
m. plur. הוֹמְמִים homemim
f. plur. הוֹמְמוֹת homemot
Passé עָבָר
je · אֲנִי הַמּוֹתִי hamoti
tu (f.) · אַתְּ הַמּוֹת hamot
tu (m.) · אַתָּה הַמּוֹתָ hamota
elle · הִיא הָמְמָה hamema
il · הוּא הָמַם hamam
nous · אֲנַחְנוּ הַמּוֹנוּ hamonu
vous (f.) · אַתֶּן הַמּוֹתֶן hamoten
vous (m.) · אַתֶּם הַמּוֹתֶם hamotem
elles · הֵן הָמְמוּ hamemu
ils · הֵם הָמְמוּ hamemu
Futur עָתִיד
je · אֲנִי אָהֹם ahom
tu (f.) · אַתְּ תָּהֹמִּי tahomi
tu (m.) · אַתָּה תָּהֹם tahom
elle · הִיא תָּהֹם tahom
il · הוּא יָהֹם yahom
nous · אֲנַחְנוּ נָהֹם nahom
vous (f.) · אַתֶּן תָּהֹמּוּ tahomu
vous (m.) · אַתֶּם תָּהֹמּוּ tahomu
elles · הֵן יָהֹמּוּ yahomu
ils · הֵם יָהֹמּוּ yahomu
Impératif צִוּוּי
tu (f.) · אַתְּ הֹמִּי homi
tu (m.) · אַתָּה הֹם hom
vous · אַתֶּם / אַתֶּן הֹמּוּ homu
Même racine המם
Conjuguer un autre verbe